Sustainability Consultant
Bæredygtigheds rådgiver – naturbaseret løsninger, DGNB, LCA og ressourcer
København, Danmark
Vær med til at skabe en bæredygtig fremtid hos Arup i København.
Arups formål, fælles værdier og samarbejdsorienterede tilgang har skilt os ud i mere end 75 år og været med til at guide, hvordan vi former en bedre verden. Med over 18.000 kollegaer globalt er vi stolte af at skabe ikoniske projekter, der kombinerer innovation, bæredygtighed og funktionalitet over hele verden. Vores arbejde i Danmark omfatter banebrydende projekter som Cityringen Metroen, BLOX og Camp Adventure udsigtstårnet. Vi er et voksende og dynamisk kontor med over 85 danske og internationale medarbejdere, placeret i hjertet af København i Axel Towers, to minutters gang fra Vesterport station og Metroen på Rådhuspladsen.
Muligheden
Vil du være med til at forme fremtidens bæredygtige byer? Brænder du for at afprøve og designe naturbaseret løsninger, skabe en grønnere byggesektor og blive involveret i større komplekse infrastruktur og industriprojekter? Og har du erfaring med klima og bæredygtighedsrådgivning herunder DGNB-certificering, LCA-ressourceanalyse? Så er det dig vi leder efter.
I afdelingen Miljø, Bæredygtighed og Klima arbejder vi med bæredygtighedsrådgivning i relation til at reducere energi og materialeforbrug i både industri, infrastruktur- og anlægsprojekter. Eksempler på opgaver er; LCA-analyse og DNGB-certificering af datacentre, planlægning og design af natur baserede løsninger på infrastruktur projekter, øge genbrug af byggematerialer i byggesektoren, samt generel bæredygtighedsrådgivning i forbindelse med bygge- og anlægssektoren. Vi hjælper også vores kollegaer med bæredygtighedsrådgivning i byggeri, strategisk vandhåndtering, klimasikringsprojekter m.m.
Din rolle
Vi vil gerne høre fra kandidater med solid praktisk erfaring med DGNB, LCA, Natur Baseret løsninger og cirkulær økonomi, samt erfaring som projektleder og/eller projektkoordinator. Afhængig af din erfaring vil du blive ansat som bæredygtighedskonsulent eller projektleder af bæredygtighedsprojekter.
Som projektleder vil dine primære opgaver være:
projektledelse af bæredygtigheds- og klimaprojekter, herunder planlægning, koordinering og kvalitetssikring
samarbejde med kunder, myndigheder og andre interessenter for at sikre de bedste løsninger samt dialog og koordinering med bygherrer, arkitekter og øvrige rådgivere
bidrag til udarbejdelse af tilbud og understøttelse af salgs- og marketingaktiviteter
udarbejdelse af LCA-beregninger for nybyggeri
rådgivning om materialevalg og klimabelastning i projekter
DGNB-certificering af nybyggeri – fra tidlig fase til færdig dokumentation, samt ansvar for DGNB Auditor (nybyggeri) eller DGNB for drift, hvis du har denne certificering
bidrag til udvikling af ARUPs bæredygtighedsydelser og interne kompetencer
Kvalifikationer
Vi leder efter en profil med erfaring som bæredygtighedsrådgiver eller projektleder. Vi håber du er engageret, har en dyb faglighed og er i stand til at motivere og bidrage eller lede tværfaglige og tekniske teams. Vi forventer, at du besidder stærke evner til at koordinere, opbygge eksterne og interne relationer, samt bidrage med positiv stemning i teamet. Derudover er det vigtigt, at du har en dyb forståelse for bæredygtige udfordringer og lovgivning. Derudover forventer vi, at du:
har en relevant byggefaglig uddannelse som fx ingeniør, arkitekt eller konstruktør og gerne nogle års erfaring
har en generel interesse for bæredygtighed inden for byggebranchen
har erfaring inden for energi og indeklima
har erfaring med og kendskab til DGNB-systemet
sætter fagligheden i højsædet og trives med at arbejde tæt sammen med kunder og myndigheder, og ikke mindst dine kolleger med forskellige fagligheder i ARUP
sprogligt og mundtligt kan formulere dig på både dansk og engelsk og gerne et andet nordisk sprog
du sætter pris på godt kollegaskab og har lyst til at bidrage til et rigtig stærkt arbejdsfællesskab
Til både projekt- og faglederlederstillingen forventer vi, at du har mindst 5 års relevant erfaring indenfor bæredygtig og resource forvaltning. Stillingen forudsætter erfaring fra en rådgivningsvirksomhed eller en myndighed samt praktisk erfaring med det byggende miljø.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en vækstvirksomhed, der er globalt anerkendt i mere end 75 år. I ARUP Danmark har vi fokus på personlig og faglig udvikling i et støttende arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et dynamisk team med højt til loftet og kort til beslutningerne. Som en medarbejderejet virksomhed har vi friheden til at arbejde med meningsfulde projekter, der stemmer overens med vores formål og værdier.
Fordele der passer til dig:
Professionel udvikling og læring: Drag nytte af løbende læringsmuligheder, træningsprogrammer og mentorordninger, så du kan styrke dine kompetencer og udvikle din karriere hos Arup.
Globale muligheder: Samarbejd med kolleger over hele verden og udforsk muligheder for både korte og længerevarende ophold på andre Arup-kontorer og projektlokationer.
Økonomisk tryghed og medejerskab: Få en konkurrencedygtig løn- og benefits-pakke, og bliv en del af Arups globale profit-share program.
Fleksible arbejdsforhold: Fleksible arbejdsmodeller gør det muligt at balancere arbejde og privatliv i forhold til både dine og virksomhedens behov.
Hos Arup bliver du en del af et helt særligt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv. Vores styrke ligger i, hvordan vi respekterer, deler og forbinder forskellige erfaringer, synspunkter og idéer. Du får mulighed for at lave meningsfuldt arbejde, der gør en forskel – for Arup, for din karriere og for de kunder, lokalsamfund og miljø vi arbejder for.
Vi er stolte af at være en arbejdsplads med lige muligheder og arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, der afspejler den mangfoldighed, vi ser i verden omkring os. Vi fremmer aktivt en kultur med plads til alle, hvor alle føler sig velkomne, respekteret og værdsat.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, kønsidentitet eller -udtryk, handicap, etnicitet, religion, seksuel orientering eller anden beskyttet baggrund til at søge. Vi er engagerede i at gøre både rekrutteringsproces og arbejdsplads tilgængelig for alle medarbejdere. Har du brug for hjælp eller tilpasninger, er du velkommen til at kontakte recruitment.europe@arup.com. Vi står klar til at støtte dig.
Har du lyst til at være med til at forme en bedre verden?
Har du lyst til at blive en del af en stærk grøn stemme hos ARUP Danmark? Så send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt. OBS: ansøgning og CV skal sendes på engelsk. Angiv hvilken af de to stillinger du søger. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ser frem til at høre fra dig.
For yderligere information om stillingerne er du velkommen til at kontakte:
Afdelingschef Peter Vangsbo,
Tlf.: 29 77 89 81
E-mail: peter.vangsbo@arup.com